fredag den 9. september 2011

LOGBOG OVER PROJEKTUGE


LOGBOG MANDAG D. 5. september 2011
Emma, Clara, Marie, Zander & Embla

Fællesmøde og foredrag kl. 8-10
Vi hørte Kenneth Haars foredrag, og planlægger derefter at lave en tekst om EU, som en del af indledning til opgaven.

Interview Kenneth Haar 10.30 – 11.15
Renskrivning følger

Frokostpause 11-12

Interview Kirsten Dørge 12-12.45
Renskrivning følger

13-15 Tekstarbejde og samtale med vejleder
Vi fik gennem samtale pejlet os ind på hvilke områder vi vil fokusere mest på og gik fra mødet med hver vores research opgave til derhjemme.

LOGBOG TIRSDAG D. 6. september 2011

Emma, Clara, Marie, Zander, Aumira & Embla

Fællesmøde & foredrag 8-10

Lille møde med vejleder

Afgang mod Claras home kl. 10.15

10-15:
 Præsentation af vores emner:
MEDICININDUSTRI
FØDEVAREINDUSTRI
MENNESKERETTIGHEDER

Renskrivning af interviews med Kenneth Haar og Kirsten Dørge

Færdiggørelse af tekst om EU

Vi har alle været hjemme og læse på de emner vi har fået uddelt. Vi vil evaluere de oplysninger og derefter udforme tekster.

Vi afventer nogle svar fra tre organisationer vi har skrevet til; Greenpeace, Amnesty og Burmakomitéen, og hvis ikke vi får svar i løbet af i dag, vil vi forsøge at ringe dem op.

Derudover skal vi læse på den pjece Kenneth Haar har sendt til os om lobbyisme, og bruge den til vores indledning.

Vi skal kontakte Ove Frankel, som vi vil interviewe om medicin industrien.

LOGBOG ONSDAG D. 7. september 2011



Emma, Clara, Zander, Marie & Embla



Fællesmøde & foredrag 8-10

10-15:
Tekstarbejde;
Indledning færdig
Motivation udarbejdet
Renskrivning af interview med Kenneth Haar færdig
Renskrivning af interview med Kirsten Dørge
Spørgsmål til Arent færdig

Samtale om tekstarbejde med opgaver fra i går til i dag;

Marie researche medicinindustri
Embla researche menneskerettigheder

Emma og Zander skriver udkast til spørgsmål til interview med Arent
Clara skriver udkast til indledning

Interview Arent Bak Josefsen 13.00-14.30 Zander og Emma bliver udsendt

Vi andre fortsætter tekstarbejdet

Aftale møde med Ove Frankel
Ringe til Burmakomiteen (åben 9-16)

LOGBOG TORSDAG D. 8. september 2011

Emma, Clara, Zander, Marie, Embla og Aumira

Mødetid kl.09.00 - ? hos Zander

Interview af EU konsulent fra Burmakomiteen med efterfølgende renskrivning af dette interview.

Færdiggørelse af tekst om fødevareindustrien ud fra interview med Arent fra dagen før (onsdag).

Færdiggørelse af tekst om medicinindustrien, ud fra research og interview med Ove Frankel.

Færdiggørelse af hele opgaven

Forberedelse til fremlæggelse

ENDELIG OPGAVE SKABELON


PF:
Problemformulering, med evt. vedrørende problemfelt – som evt. kan være indholdet i perspektiveringen længere nede.

Evt. lave om på PF til:
”Har lobbyisme en god eller dårlig indflydelse på dem demokratiske styre?” I stedet for nuværende

Indledning:
Indlede til emnet –  Hvad er lobbyisme
Komme med konkrete facts og statistikker.

- Interview med Kenneth Haar som en del af indledning

- Evt. tekst om EU, og interview med Kirsten Dørge

Tekst & interview:

Tre områder med som sagt forskellige interesser – negativ / positiv. Der forklarer om nuværende situation, metoder, cases, skandaler osv.:

Fødevareindustri
Medicinalindustri
Menneskerettigheder
- Med hver deres tilhørende interview

Konklusion:

Svar på problemformulering.

Perspektivering:

Den røde tråd der har været igennem hele opgaven samles

En vision for fremtidens lobbyisme








torsdag den 8. september 2011

PROBLEMFORMULERING

HAR LOBBYISME EN POSITIV ELLER NEGATIV INDFLYDELSE PÅ DEMOKRATIET, OG HVORDAN SER FREMTIDENS LOBBYISME UD?

HVAD ER LOBBYISME?


Lobbyisme er en betegnelse for nogle personer eller organisationer, som forsøger at påvirke beslutningstagere til at tage et bestemt standpunkt.
Lobbyisme har både en positiv og en negativ indflydelse på det demokratiske styre. Det er positivt i den henseende at det kan være godt for beslutningstagere fordi de derved får adgang til brugbar information. På den anden side kan lobbyisme også have en negativ effekt fordi enkelte lobbyister kan skaffe speciel information til en mindre gruppe.
Tidligere foregik lobbyisme uden offentlighedens viden - det var blevet til et udemokratisk foretagende. Udviklingen er igennem 1900-tallet blevet  til en offentlig anvendt stillingsbetegnelse. 90 % af politikerne i Danmark mener at lobbyisme gavner den politiske proces. (kilde: politiken.dk)

BRUXELLES: LOBBYISMENS HOVEDSTAD


 Europa-Parlamentet ligger i Bruxelles. Området er blevet overtaget af det hele tiden voksende EU, og et net af lobbyister, som ønsker at være tæt ved magten. Bruxelles konkurrerer nu med Washington D.C. om, at være verdens lobbyismehovedstad. Lobbyvirksomheden i Bruxelles omfatter langt over 1000 lobbygrupper, plus hundreder af PR virksomheder og sagførerkontorer der tilbyder lobbyvirksomhed.

Ifølge en rapport udsendt af Europa-Parlamentet i 2003 arbejder 70 % af lobbyisterne i Bruxelles for multinationale selskaber, mens 20% repræsentere Ngo’er (f.eks. fagforeninger, velgørenheds – miljø og menneskerettighedsorganisationer. De sidste 10% repræsenterer regioner, byer eller internationale institutioner. Industrien har flest lobbyister i EU.

Kilder:

Lobby planet

Nedenunder ses en oversigt over forskellige metoder der bliver brugt inden for Lobbyisme:


'Kanonbåden': (Aggressiv lobbyisme, herunder trusler om udflytning hvis et politisk
forslag ikke bliver droppet) bør kun bruges hvis andre strategier ikke virker.

'Koffi Annan'en': (Også kendt som 'den Trojanske hest') betyder konstruktivt
engagement, hvor regeringer tilbydes gensidigt acceptable kompromisser,
denne strategi er meget anvendt i Bruxelles.

'Good-cop bad-cop': Er en mulighed hvis der er et andet selskab eller en lobbygruppe
som indtager en stejl holdning; det medfører at andre selskaber eller
lobbygrupper kan indtage en mere midtsøgende holdning, med hvad der kan se
ud som et acceptabelt kompromis.

'Tandlægen': Hvis et selskab eller lobbygruppe ikke bryder sig om et fremsat
lovforslag, kan det prøve at 'trække den dårligste tand' ud først og så komme
igen efter mere på et senere tidspunkt.

'Tredje part': Hvor der tages kontakt til en NGO organisation eller fagforening for
at finde et kompromis på et omdiskuteret spørgsmål.

'Æslet': Er en kombination af guleroden-og-pisken strategier hvor industrien
prøver, at vinde beslutningstagere for sig ved at stille sig forstående overfor
deres interesser og holdninger, sædvanligvis holder man sig fra egentlig forførelse
og bestikkelse. (Lobby Planet)

EU


 EU er opbygget af fire institutioner som danner rammerne om et politisk og økonomisk samarbejde mellem 27 lande i Europa.
EU dækker en lang række politikområder, og mange af de regler vi lever efter er påvirket af EU. Bruxelles er EU’s hovedsæde.

Danmark blev medlem i 1973, men har ikke synderligt stor indflydelse. Dette kan ses ved at Danmark har 7 ud af 345 stemmer i parlamentet, hvilket svarer til ca. 2%.

EU’S INSTITUTIONER:

KOMMISSIONEN
Kommissionen består af en kommissær fra hvert land, og alle kommissærer har deres ansvarsområde. Her fremlægges lovforslag. Lobbyister har mulighed for at følge møderne og få taletid, men de har ikke ret til at stemme.

I princippet er det en institution hvor medlemmerne ikke repræsenterer sit land, men er uafhængig af medlemslande.



EUROPA-PARLAMENTET
I Europa-Parlamentet er der 785 medlemmer fra 27 medlemslande.
Parlamentet kan ikke fremlægge forslag, men afgøre om kommissionens forslag går videre, eller om det evt. skal rettes eller ændres.
De deler magt med ministerrådet.
Parlamentet har en lang række underudvalg som tager sig af specifikke emner.


MINISTERRÅDET
Her sidder regeringerne, endestationen. Ud af 345 stemmer har DK 7 – ca. 2 % . I ministerrådet samles ministrene fra alle medlemslandene. Der er faktisk tale om flere forskellige råd, f.eks. et for landbrug, et for industri osv.

EU-DOMSTOLEN
EU-domstolen er den øverste myndighed der beslutter om lovene kan bruges, og hvordan de skal forstås. Domstolen afgør uenigheder blandt medlemslandene og mellem EU og medlemslandene. Kommissionen, ministerrådet og medlemslandene kan gå til domstolen for at anlægge sager.

Den lovgivende magt – folketinget

Den dømmende magt - domstolene

Den udøvende magt – regering og stat

Kilder:

Kenneth Haar


www.europa.eu

KENNETH HAAR INTERVIEW

Kenneth Haar er medlem af Enhedslisten, men arbejder også som journalist og konsulent. Lige nu arbejder han for organisationen Coorporate Europe Observatory, hvis opgave er at finde ud af hvordan erhvervslivets lobbyister påvirker lovgivningen i EU. Han hjælper med at oplyse deres metoder og politiske virkemidler til medierne, som så dækker historierne.


Et eksempel på noget arbejde han er indblandet i, er f.eks. trafiklysmærknings sagen som vi skriver om længere nede. Her var han med til at afsløre lobbyisternes metoder til at presse EU.

Gennem hans interview får man et indtryk af hvor meget magt- og penge ressourcer spiller ind i demokratiet.

K: Et eksempel på et argument mange lobbyister bruger, er at true med at rykke virksomheden til udlandet så staten vil miste indtægter og få arbejdsløshed. En anden brugt metode er at sende en rapport med modargumenter ind 2 uger før den endelige afgørelse, så politikerne ikke har tid nok til at komme med nye argumenter for lovforslaget, som dermed ikke kan blive vedtaget.
De kan altså true med en forflyttelse og skabe angst i lokalområdet og derved presse politikerne. f. eks. kan industrien skrive en rapport et par uger forinden en beslutning skal tages i EU, hvor der er nogle beviser på at arbejdsløsheden vil stige drastisk, hvis den givende lov bliver vedtaget dette gør at politikerne ikke har tid til at lave en ny rapport med nye argumenter for lovforslaget og så står beslutningstagerne kun med en rapport fra industrien, som har argumenter imod den givende lov. Industrien har flere resurser til at give de rigtige informationer på det rigtige tidspunkt.

Et andet eksempel kunne være inden for bil industrien om bilens brændstofs-effektivitet: Hvor meget må en bil kører på literen? Hvor meget CO2 udleder det? Siden 1996 har man arbejdet på at lave regler for dette. Da der så kom et lovforslag til kommissionen, satte man en ekspertgruppe til at rådgive kommissionen om hvor høje krav man kunne tillade sig at stille til bilindustrien. Rådgivningsgruppen bestod udelukkende af folk fra bilproducenter som for eksempel Reneau og Volkswagen. Denne rådgivningsgruppe er kommissionen blevet rådgivet af i nu 15 år og de har for nyligt vedtaget nogle regler som er ringere end de forslag kommissionen fremlagde i 1996. Dette er et problem at man vælger eksperter som er fra selv den samme virksomhed som reglen går imod, til at vurdere sagen. Så vil disse gøre alt for at reglen ikke bliver realiseret. En meget vigtig årsag til dette problem er at miljøorganisationer ikke har ressourcer nok til at blande sig og få andre end folk fra bilindustrien ind og spille en rolle i sagen.

Z: Hvordan begrænser man lobbyisme?

K: For at begrænse erhvervslivets indflydelse på kommissionen kan man som det første gribe ind i kommissionens måde at bruge rådgivere på. Jeg nævnte tidligere en historie med en ekspertgruppe der udelukkende kom fra bilindustrien, på flere andre måder er det her billede præcis det samme.
Altså på finansområdet laver kommissionen rådgivningsgrupper som består af store banker og investerings fonde hvilket er et skridt hen imod at begrænse deres magt. Det er også en måde at insistere på overfor kommissionen, at når der skal laves en ny lovgivning skal de være forpligtet til at modtage råd fra forskellige sider, og af forskellig observans, altså fra forskellige interesse grupper i samfundet. Sjovt nok står det i kommissionens eget regelsæt, men de tager det bare ikke alvorligt. Så det er en af opgaverne at få kommissionen til at tage det alvorligt. 

Z: Er det vejledende regler eller er det lovgivning?

Det er vi ved at undersøge lige nu, vi har skrevet en klage til EU's ombudsmand om netop dette spørgsmål, og han skal så vurdere hvor vigtigt det er at dokumentere hvilke områder kommissionen forpligter sig på. Spørgsmålet er om det skal betragtes som løse retningslinjer, eller som noget der rent faktisk forpligter dem. Hvis det er det sidste, så bliver det spændende at se hvad kommissionen siger til det. 

E: Påvirker lobbyisterne den amerikanske regering lige så meget som EU?

K: Ja, det er omtrent det samme.

K: Nu er der så sket noget nyt i dansk politik. Liberal Alliance har sagt at hvis det ikke var for Saxo bank ville partiet ikke have nogen penge at lave kampagne for. Nu er det ikke noget nyt at et parti bliver støttet af erhvervslivet, men det nye er at partierne nu bliver massivt støttet af virksomheder. Før i tiden var det kun fagforeninger osv. som støttede et parti. Lobbyister kommer i mange forskellige størrelser, der er organisations lobbyister som er ansat af det givende firma, og der er professionelle lobbyister som man kan leje på time basis, som har personlige kontakter som forstår systemet og måske endda er politiker, som har en større viden inden for området end lobbyister som arbejdere i virksomheder.
De kan i princippet støtte et stort olieselskab den ene dag og Greenpeace den anden, selvom de sandsynligvis ikke ville gøre det fordi at de skal virke attraktive overfor den industri der har flest penge at købe dem for.
Karin Riis Jørgensen er gået lige fra at være politiker til lobbyist, og Mogens Peter Carl som var embedsmand i en høj stilling i EU, er også blevet lobbyist, og når man har sådan nogle personer som resurser, som har en masse personlige kontakter, står men pludselig meget stærkt. Det lobbyister kan er at gøre det rigtig attraktivt for de politikere de skal påvirke. For eksempel tager de, de politikere som fx står og vakler mellem to mærkesager, og får skubbet dem lidt mere hen mod den ene side end anden.


 

INTERVIEW MED KIRSTEN DØRGE


Hvad lavede du da du sad i EU?
 
Kirsten: ”Jeg sad i den kosmetiske afdeling og var den der kom med forslag til kommissionen om hvad der kunne forbedres inden for kosmetik. Kosmetikindustrien er med til møderne om nye lovforslag. Der er også repræsentanter for producenterne med til dette møde. De siger for eksempel at lovforslaget vil blive for dyrt for forbrugerne og ikke kan betale sig. De er tilstede i processen. DK ville lave en lov om at forbyde nikkel i EU da det er usundt og kan give allergi. Jeg gav ducats til kommissionen om hvordan det kunne være dvs. skrev et lovforslag. Hårspændeproducenter var imod dette og indkaldte min medarbejder og jeg til et møde i Paris. Der prøvede de at overbevise os om at droppe lovforslaget.

Hvornår bliver lobbyisme udemokratisk?

Kirsten: ”Det udemokratiske ved lobbyisme er, når lobbyisterne får lov til at sidde med til møderne om den foreslåede lov og høre alle argumenterne for denne sag, hvorefter de så kan gå hjem og forberede nogle bedre modargumenter for at loven ikke bliver vedtaget.

Hvad synes du om lobbyister?

”De tager for meget del i lovforslagene, altså de har for stor en politisk indflydelse. De er med til at påvirke reglerne, og det hele er lidt en tjenesteordning hvilket ikke behøver at være dårligt. Lobbyisme kan også være i den gode sags tjeneste, et godt eksempel er når Greenpeace laver lobbyarbejde, dog er der ikke ligeså mange penge i det som der er i industri-lobbyisme. Lobbyister har gode kontakter og et godt netværk, hvilket er meget vigtigt for dem for at kunne bryde igennem til en sag.
Medlemslandene laver også lobbyarbejde for deres enkelte land.”

FØDEVAREINDUSTRIENS LOBBYISME


Trafiklysmærkningssagen:

GDA-mærkningen er den, vi har på vores fødevarer i dag og står for Guideline Daily Amount - eller på dansk ”vejledende dagligt indtag".
I to år prøvede EU-komissionen at få indført en anden mærkning af fødevarer, nemlig trafiklysmærkningen som handlede om at alle varer skulle mærkes med enten et grønt, gult eller rødt mærke. Skulle der f.eks. være meget sukker, fedt eller tilsætningsstoffer i en vare i forhold til anbefalet daglig indtagelse, ville varen få et rødt mærke. Blev varen derimod set som sund og nærende ville den få et grønt mærke.

Et stort rødt mærke på en fødevare, ville med stor sandsynlighed afskrække mange, og for fødevareindustrien ville det betyde et kæmpe tab af kunder.
De hyrede CIAA-lobbyen (Central Intercollegiate Athletic Association), som efterfølgende har indrømmet at der blev brugt 7,5 milliarder kroner til fødevareindustriens modspil. Det er en af de største lobby-kampagner der nogensinde er set. Efterhånden, som EU-parlamentet kom tættere og tættere på en beslutning, intensiverede CIAA deres lobbykampagne. De pressede EU-parlamentet så meget at der ikke kom trafiklysmærkning på fødevarerne, men at de på CIAA’s kommando i stedet fik banet vejen for GDA-mærkningen,
selvom bl.a. både Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Forbrugerrådet anbefalede trafiklysmærkningen. Og også British Medical Association, hollandske, engelske, tyske og græske forbrugerorganisationer talte varmt for idéen. 
En australsk undersøgelse fandt oven i købet frem til, at fem gange så mange forbrugere ville have lettere ved forstå og bruge trafiklysmærkningen end den nuværende GDA-mærkningen.

Men det lykkedes lobbyismen at påvirke EU-parlamentet i sådan en grad, at de den 16. juni 2010 afviste forslaget om trafiklysmærket.

Kilder:

INTERVIEW MED ARENT BAK JOSEFSEN


 Vi har interviewet Arent Bak Josefsen, administrerende direktør hos FødevareErhverv, for at få mere at vide om hvor meget lobbyisme påvirker fødevareindustrien og hvordan.

Arent: Her i fødevareerhvervsstyrelsen udbetaler vi mellem 11-12 milliarder kr. til de forskellige landbrug. Det er jo klart at det er interessant for de forskellige landbrug at komme og snakke med os i fødevareerhvervsstyrelsen, fordi de dermed kan få lidt indflydelse på hvem vi støtter. Så allerede der er der en slags lobbyisme. Men også interesseorganisationer kommer og vil snakke med os.
Den største interesseorganisation vi har rendende er Landbrug & Fødevarestyrelsen. Der sidder nogle mennesker som specielt har interesse i det område vi beskæftiger os med, men de har også rigtig stor interesse i at påvirke EU kommissionen.
Landbrug & Fødevare styrelsen i Danmark har et forholdsvis stort kontor i Bruxelles, kontoret har omkring 50-100 medarbejdere og de to hovedansvarlige, Knud Buhl og Kirsten Holm Svendsen, er dem vi og kommissionen hører mest fra. EU støtter landbruget med omkring 50 milliarder euro, hvor Danmark bliver tildelt omkring 1,5 milliarder euro.

Zander: Altså, vores projekt omhandler lobbyisme i EU osv..

A: Landbruget spiller en rigtig stor rolle i EU, det fylder faktisk lidt over halvdelen af EU's samlede budget. Jeg har lige læst en artikel som jeg har taget med til jer i dag og jeg tror I vil finde den interessant. Der står blandt andet at de bedste til at hive penge ud af EU-kommissionen faktisk er midtjyder.

Emma: Hvordan håndterer I lobbyisme?

A: Vi kan som sådan ikke påvirkes, fordi vi er embedsmænd og ikke kontrollerer nogen beslutningsprocesser. Det vildeste man i dag kommer ud for, er at man bliver inviteret på en god frokost. Men vi kan godt påvirkes på den måde, at når vi skal underskrive en række reformer og dokumenter skal det gøres efter specielle retningslinjer der udgør den største fordel for landbruget. Så hvis der er dokumenter der er mere appellerende end andre kan jeg godt påvirkes til at underskrive dem frem andre. Men er det lobbyisme eller samarbejde? De har jo interesser som de gerne vil have igennem, og dermed  har de også en masse gode argumenter om hvorfor lige deres sag er den bedste for landbruget. Men det er stadig ikke dem alle vi vælger.
EU arbejder på den måde at når en støtteordning eller en beslutning skal tages over en længere tid sker det inden for en 7årig periode, hvor der bliver lagt et budget. Lige nu arbejder EU på Car Post 13, og når den periode udløber skal de ligge en ny plan for 2014-2020. Dermed kommer der til at opstå et massivt lobbyarbejde for at kunne opretholde den tidligere finansielle standard, og sandsynligvis også for at prøve at få mere støtte end før.
EU støder nu imidlertid ind i nye problematikker i forhold til de nye behov og prioriteringer som fx støtte til Grækenland og andre økonomisk belastede lande. Der kommer til at være massiv lobbyisme både fra fødevareindustriens side samt Grækenland og andre økonomisk hårdt belastede lande. Når der er taget stilling til en plan fra EU og fra vores side, går vi ofte ud til fødevareindustrien for at få deres input.

Z: I din mail læste jeg at I var i gang med en støtteordning, kan du fortælle lidt om den?

A: Vores største støtteordning er en ordning hvor vi direkte støtter den enkelte landmand. Denne ordning giver vi omkring 7 milliarder om året.

Z. Hvordan bliver man så støttet af sådan en ordning?

A: Landmændene bliver støttet hvis der er en eller anden form for uforsætlig katastrofe som ødelægger deres høst. Når sådan en ordning skal laves kommer der jo et massivt lobbyarbejde og et stort pres på både staten og kommissionen. Denne ordning blev indført ca. 1,5 måned efter kolibakterie-katastrofen i sommers.

E: Har du nogle positive lobbyhistorier fra din branche?

A: Staten støtter jo skolemælk, og for nogle år tilbage kom der et kæmpe lobby press fra den danske mælkeindustri om at den mælk der skulle sælges til skolerne skulle have et specielt højt fedtindhold. Dette var fordi de havde en overproduktion af meget fedtholdig mælk, så for at komme af med det ville de sælge det til skolerne. Myndighederne gik nu ind og lavede et kæmpe lobbyarbejde for at fortælle at den slags skolemælk ville blive sundhedsskadelig, hvilket resulterede i at der kun blev givet støtte til de mindre fedtholdige mælkeprodukter så som letmælk osv.

Z: Visse industrier påvirker de andre, fx kunne jeg godt forestille mig at sukkerindustrien prøver at påvirke de europæiske regler for hvor meget sukker der må være i maden fx brød?

A: Sukkerindustrien står meget stærkt i EU, og de har gjort et meget ihærdigt stykke arbejde for at få den samme eksport og støtte som de fik før i tiden. Men EU komiteen har nu ændret reglerne så de ikke står så stærkt som de gjorde tidligere. Et andet problem ved lige præcis sukkerindustrien er at hvis de fik lov til at have en meget høj produktion af roesukker ville en stor del af sukkerproducenterne fra Ulandene enten forsvinde eller få en betydelig forringet levestandard. Her er Indien et godt eksempel, da en stor del af landets bruttonationalprodukt er sukker. Sådanne industrier kan have en enorm stor politisk indflydelse, og skabe kæmpe problematikker på verdensplan, fordi det kan påvirke mere end blot fødevareindustrien.

Z: Er der andre brancher der er lige så lobbypåvirkende som sukkerindustrien?

A: Nej, sukkerindustrien er nok den værste.

Z: Men der er jo også mælkepulver i mange ting, så der må da være en stor eksport i dette produkt?

A: Mælkepulver er et produkt, der på en eller anden måde er et overskudsprodukt fra mejeriindustrien. Hvis der er for meget mælk, starter man med at bruge den som kartonmælk og til at lave smør, ost osv. Det er i denne produktion at man tjener de fleste penge. Men hvis der er for meget mælk kan man lave det om til mælkepulver. Det er en meget simpel proces, og mælkepulver er et produkt man kan sælge i hele verden. Der er lande der faktisk får hele deres forsyning af mælk via pulver, som så bare blandes op med vand.
Der er en del eksport af mælkepulver til Den Dominikanske Republik, men når pulveret ankommer, er det ikke altid nemt at finde ud af hvor det bliver af. Vi har undret os en del over hvordan de har formået at opretholde et så stort eksporttilskud til netop Den Dominikanske Republik. Men det skyldes sandsynligvis en hel del lobbyarbejde fra mejeriindustrien i Europa.
E: Kan de f.eks. have solgt det videre?

A: Ja, men der er nogen der tjener penge ved at eksportere til lige netop Den Dominikanske Republik. Og der har vi ikke holdt os tilbage i Danmark. Hvis prisen nu fx er lav på det europæiske marked er det fordi der er for mange mejeriprodukter i omløb. Så for at få prisen til at stige, er man nødt til at fjerne nogle af de produkter der er i overskud og sætte dem ud på verdensmarkedet. Men da prisen er væsentligt lavere på verdensmarkedet eksporterer man med EU støtte for ikke at tabe penge. Og fordi der er en større økonomisk støtte hvis man eksporterer til lige netop Den Dominikanske Republik er det klart mere attraktivt at eksportere til lige netop dette sted.                               Mejeriindustrien skal kunne dokumentere at varen er nået frem, men når vi her i fødevareerhvervsstyrelsen skal administrere det, får vi oftest bare tilsendt en dokumentation på at det er sket og derefter får mejeriindustrien deres støtte. Vi må nu gå ud fra at varen er kommet frem, selvom vi jo ikke som sådan kan kontrollere at varen reelt er ankommet.

Z: Kunne det ikke være en mulighed at lave nogle regler for hvor længe de store selskabsejere må sidde på deres stilling, så de ikke når personligt at blive for grebet af magt og penge?

A: Altså, den idé du har der, den er ikke helt forkert. Fordi vi har faktisk regler for, hvor længe medarbejdere må sidde på det samme fagområde uden at blive forflyttet hen og arbejde med noget andet. Og det er simpelthen EU-regler, der siger, at hvis vi har medarbejdere, der sidder og administrerer eksportstøtten til Den Dominikanske Republik, så kan de  sidde der i 3 eller 4 år, så bliver de flyttet til et andet område. Det er for at undgå, at de bliver påvirket af den virksomhed, som har eksporten, og dermed bliver modtagelig overfor lobbyisme i en for høj grad. 
Det har vi regler for, og de er nedfældet i vores arkiv. Så kan man selvfølgelig kører det op på et højere plan og sige, at hvis man kan flytte en medarbejder, så burde man også kunne flytte en direktør, ikke? Jeg er selv ansat på kontrakt, så det er  jo ikke, fordi man bare kan komme af med mig, hvis jeg skulle blive påvirket for meget af lobbyister og begynder at pleje forkerte interesser. Men så nemme er vi altså ikke at påvirke, det er vi sgu ikke.

Z: Sådan et stort selskab som f.eks. A.P. Møller Mærsk, har jo enormt store ressourcer, og det må da betyde at han har en enormt stor indflydelse. På hvilken måde kan man se at de multinationale selskaber har langt flere ressourcer?

Det er da klart, han laver også lobbyisme og påvirker også lovgivning og alt muligt andet. Det ville jeg også decideret kalde en lobbyisme. For det er han i stand til med den magt, han besidder.
Nu bruger I A.P. Møller, som er Danmarks største virksomhed, men hvis du kigger på det område, jeg kommer fra, hvor du har to kæmpe virksomheder Arla som den ene og Danish Crown som den anden, som hører hjemme blandt de 5 største virksomheder i Danmark. Der sidder en på mejeri, og der sidder en på kød, når de møder op og siger, nu har Danish Crown et eller andet problem med, de ikke kan komme af med deres kød til Rusland, så kan du tro, at der går noget i gang øjeblikkeligt. Og så er Knud Buhl, som vi har kontakt med i Bruxelles, oppe og snakke med den pågældende kommission, der har ansvaret for, at vi stadigvæk kan opretholde eksporten af svinekød til det russiske marked. Men det er ikke nok med, man snakker med kommissionen, så drager der en delegation af sted med folk fra kommissionen og fra den Europæiske Kødorganisation over for at snakke med russerne. Sådan noget er der rigtigt meget af. Så kan man diskutere, om det er lobbyisme, eller hvad det er, men det er i hvert fald en del af spillet.

Z: Hvad med økologi, er der nogen regler fra f.eks. fødevarestyrelsen om økologiske varer der skal være i danske supermarkeder, eller er der slet ikke noget om det?

A: Den nuværende regering har jo den holdning til økologi, at det skal være markedsdrevet, det siger de hele tiden, altså det skal leve på markeds vilkår. Og der er ikke nogen regler om, hvor meget økologi man skal have eller spise eller noget. Det  forbrugerne efterspørger, styrer markedet. Men EU giver jo nogle kæmpe tilskud til det økologiske landbrug. De har nogle særlige støtteordninger, og de administreres så også her hos os. Så hvis en landmand ønsker at omlægge til økologisk produktion, så får han et engangstilskud til at starte op. Og så får han løbende en ekstra præmier i forhold til de andre landmænd.

E: Er der så ikke flere landmænd, der ønsker at omlægge til et økologisk landbrug, når man får en ekstra bonus?

A: Nej, der er stadig en balance, fordi nogle klarer sig godt, mens der er andre, der ikke gør. Regeringen har jo lavet en strategi for hvordan økologien skal udvikle sig i Danmark, og hvor mange ekstra hektarer der skal omlægges til økologi.
Men der er stadig problemer med at nå det mål, der er sat. Men økologerne har jo også lobbyister.
Økologisk Landsforening, hvor Poul Holmmenbæk er direktør, har da også tæt kontakt med os hvis der er et eller andet de gerne vil have fremmet. Jeg snakker tit med Poul Holmmenbæk. Sådan er det bare, de har også nogle særinteresser.

E: Men når man snakker lobbyisme helt overordnet, påvirker USA’s fødevareindustri så den europæiske?

A: Jamen, der er jo en konkurrence på verdensmarkedet,  og der kan godt være eksempler på, at der kan opstå handelskrige. Det ved jeg ikke om man kan kalde lobbyisme, men hvis vi tager et eksempel som omhandlende tekniske handelsændringer - hvis amerikanerne bruger hormoner for at få bøfferne større på det kvæg de opdrætter, så kan EU gå ind og sige - jamen, vi vil ikke købe de amerikanske bøffer, fordi de er pumpet med hormoner. Det kan udløse noget lobbyarbejde for måske at få lavet det om eller noget andet, og der kan kom en modstand fra amerikanerne. Det kan være de kommer med et modspil om at de så ikke vil købe et af vores produkter. Der kan man bruge lobbyismen til at få løst et sådant problem.

Z: Er der en EU-lovgivning om sprøjtning af grøntsager?

A: Ja, der er EU-regler om sprøjtemidler man skal følge. Det er noget, der forhandles i en særlig komite i Bruxelles, om nogle bestemte midler som man har godkendt i EU for at undgå konkurrenceforvridning, men derudover så kan der jo være nationale foranstaltninger, og vi har f.eks. en pesticid-forhandlingsplan i Danmark, der består af en plan for at nedbringe forbruget af sprøjtning, og for hvor tit man må sprøjte. Men EU, der administrer det. Her i Danmark er der dansk ERCO og Kemisk Forening, som jeg også kender udmærket. De kommer også og vil have indflydelse på hvad vi skal gøres, og har en mening om hvad der er godt og skidt.
Så også på det område, findes lobbyister.

Arent Bak Josefsen mener at lobbyisme er en altid-eksisterende, naturlig og meget vigtig del af politik og forretning.