Vi har interviewet Arent Bak Josefsen, administrerende direktør hos FødevareErhverv, for at få mere at vide om hvor meget lobbyisme påvirker fødevareindustrien og hvordan.
Arent: Her i fødevareerhvervsstyrelsen udbetaler vi mellem 11-12 milliarder kr. til de forskellige landbrug. Det er jo klart at det er interessant for de forskellige landbrug at komme og snakke med os i fødevareerhvervsstyrelsen, fordi de dermed kan få lidt indflydelse på hvem vi støtter. Så allerede der er der en slags lobbyisme. Men også interesseorganisationer kommer og vil snakke med os.
Den største interesseorganisation vi har rendende er Landbrug & Fødevarestyrelsen. Der sidder nogle mennesker som specielt har interesse i det område vi beskæftiger os med, men de har også rigtig stor interesse i at påvirke EU kommissionen.
Landbrug & Fødevare styrelsen i Danmark har et forholdsvis stort kontor i Bruxelles, kontoret har omkring 50-100 medarbejdere og de to hovedansvarlige, Knud Buhl og Kirsten Holm Svendsen, er dem vi og kommissionen hører mest fra. EU støtter landbruget med omkring 50 milliarder euro, hvor Danmark bliver tildelt omkring 1,5 milliarder euro.
Zander: Altså, vores projekt omhandler lobbyisme i EU osv..
A: Landbruget spiller en rigtig stor rolle i EU, det fylder faktisk lidt over halvdelen af EU's samlede budget. Jeg har lige læst en artikel som jeg har taget med til jer i dag og jeg tror I vil finde den interessant. Der står blandt andet at de bedste til at hive penge ud af EU-kommissionen faktisk er midtjyder.
Emma: Hvordan håndterer I lobbyisme?
A: Vi kan som sådan ikke påvirkes, fordi vi er embedsmænd og ikke kontrollerer nogen beslutningsprocesser. Det vildeste man i dag kommer ud for, er at man bliver inviteret på en god frokost. Men vi kan godt påvirkes på den måde, at når vi skal underskrive en række reformer og dokumenter skal det gøres efter specielle retningslinjer der udgør den største fordel for landbruget. Så hvis der er dokumenter der er mere appellerende end andre kan jeg godt påvirkes til at underskrive dem frem andre. Men er det lobbyisme eller samarbejde? De har jo interesser som de gerne vil have igennem, og dermed har de også en masse gode argumenter om hvorfor lige deres sag er den bedste for landbruget. Men det er stadig ikke dem alle vi vælger.
EU arbejder på den måde at når en støtteordning eller en beslutning skal tages over en længere tid sker det inden for en 7årig periode, hvor der bliver lagt et budget. Lige nu arbejder EU på Car Post 13, og når den periode udløber skal de ligge en ny plan for 2014-2020. Dermed kommer der til at opstå et massivt lobbyarbejde for at kunne opretholde den tidligere finansielle standard, og sandsynligvis også for at prøve at få mere støtte end før.
EU støder nu imidlertid ind i nye problematikker i forhold til de nye behov og prioriteringer som fx støtte til Grækenland og andre økonomisk belastede lande. Der kommer til at være massiv lobbyisme både fra fødevareindustriens side samt Grækenland og andre økonomisk hårdt belastede lande. Når der er taget stilling til en plan fra EU og fra vores side, går vi ofte ud til fødevareindustrien for at få deres input.
Z: I din mail læste jeg at I var i gang med en støtteordning, kan du fortælle lidt om den?
A: Vores største støtteordning er en ordning hvor vi direkte støtter den enkelte landmand. Denne ordning giver vi omkring 7 milliarder om året.
Z. Hvordan bliver man så støttet af sådan en ordning?
A: Landmændene bliver støttet hvis der er en eller anden form for uforsætlig katastrofe som ødelægger deres høst. Når sådan en ordning skal laves kommer der jo et massivt lobbyarbejde og et stort pres på både staten og kommissionen. Denne ordning blev indført ca. 1,5 måned efter kolibakterie-katastrofen i sommers.
E: Har du nogle positive lobbyhistorier fra din branche?
A: Staten støtter jo skolemælk, og for nogle år tilbage kom der et kæmpe lobby press fra den danske mælkeindustri om at den mælk der skulle sælges til skolerne skulle have et specielt højt fedtindhold. Dette var fordi de havde en overproduktion af meget fedtholdig mælk, så for at komme af med det ville de sælge det til skolerne. Myndighederne gik nu ind og lavede et kæmpe lobbyarbejde for at fortælle at den slags skolemælk ville blive sundhedsskadelig, hvilket resulterede i at der kun blev givet støtte til de mindre fedtholdige mælkeprodukter så som letmælk osv.
Z: Visse industrier påvirker de andre, fx kunne jeg godt forestille mig at sukkerindustrien prøver at påvirke de europæiske regler for hvor meget sukker der må være i maden fx brød?
A: Sukkerindustrien står meget stærkt i EU, og de har gjort et meget ihærdigt stykke arbejde for at få den samme eksport og støtte som de fik før i tiden. Men EU komiteen har nu ændret reglerne så de ikke står så stærkt som de gjorde tidligere. Et andet problem ved lige præcis sukkerindustrien er at hvis de fik lov til at have en meget høj produktion af roesukker ville en stor del af sukkerproducenterne fra Ulandene enten forsvinde eller få en betydelig forringet levestandard. Her er Indien et godt eksempel, da en stor del af landets bruttonationalprodukt er sukker. Sådanne industrier kan have en enorm stor politisk indflydelse, og skabe kæmpe problematikker på verdensplan, fordi det kan påvirke mere end blot fødevareindustrien.
Z: Er der andre brancher der er lige så lobbypåvirkende som sukkerindustrien?
A: Nej, sukkerindustrien er nok den værste.
Z: Men der er jo også mælkepulver i mange ting, så der må da være en stor eksport i dette produkt?
A: Mælkepulver er et produkt, der på en eller anden måde er et overskudsprodukt fra mejeriindustrien. Hvis der er for meget mælk, starter man med at bruge den som kartonmælk og til at lave smør, ost osv. Det er i denne produktion at man tjener de fleste penge. Men hvis der er for meget mælk kan man lave det om til mælkepulver. Det er en meget simpel proces, og mælkepulver er et produkt man kan sælge i hele verden. Der er lande der faktisk får hele deres forsyning af mælk via pulver, som så bare blandes op med vand.
Der er en del eksport af mælkepulver til Den Dominikanske Republik, men når pulveret ankommer, er det ikke altid nemt at finde ud af hvor det bliver af. Vi har undret os en del over hvordan de har formået at opretholde et så stort eksporttilskud til netop Den Dominikanske Republik. Men det skyldes sandsynligvis en hel del lobbyarbejde fra mejeriindustrien i Europa.
E: Kan de f.eks. have solgt det videre?
A: Ja, men der er nogen der tjener penge ved at eksportere til lige netop Den Dominikanske Republik. Og der har vi ikke holdt os tilbage i Danmark. Hvis prisen nu fx er lav på det europæiske marked er det fordi der er for mange mejeriprodukter i omløb. Så for at få prisen til at stige, er man nødt til at fjerne nogle af de produkter der er i overskud og sætte dem ud på verdensmarkedet. Men da prisen er væsentligt lavere på verdensmarkedet eksporterer man med EU støtte for ikke at tabe penge. Og fordi der er en større økonomisk støtte hvis man eksporterer til lige netop Den Dominikanske Republik er det klart mere attraktivt at eksportere til lige netop dette sted. Mejeriindustrien skal kunne dokumentere at varen er nået frem, men når vi her i fødevareerhvervsstyrelsen skal administrere det, får vi oftest bare tilsendt en dokumentation på at det er sket og derefter får mejeriindustrien deres støtte. Vi må nu gå ud fra at varen er kommet frem, selvom vi jo ikke som sådan kan kontrollere at varen reelt er ankommet.
Z: Kunne det ikke være en mulighed at lave nogle regler for hvor længe de store selskabsejere må sidde på deres stilling, så de ikke når personligt at blive for grebet af magt og penge?
A: Altså, den idé du har der, den er ikke helt forkert. Fordi vi har faktisk regler for, hvor længe medarbejdere må sidde på det samme fagområde uden at blive forflyttet hen og arbejde med noget andet. Og det er simpelthen EU-regler, der siger, at hvis vi har medarbejdere, der sidder og administrerer eksportstøtten til Den Dominikanske Republik, så kan de sidde der i 3 eller 4 år, så bliver de flyttet til et andet område. Det er for at undgå, at de bliver påvirket af den virksomhed, som har eksporten, og dermed bliver modtagelig overfor lobbyisme i en for høj grad.
Det har vi regler for, og de er nedfældet i vores arkiv. Så kan man selvfølgelig kører det op på et højere plan og sige, at hvis man kan flytte en medarbejder, så burde man også kunne flytte en direktør, ikke? Jeg er selv ansat på kontrakt, så det er jo ikke, fordi man bare kan komme af med mig, hvis jeg skulle blive påvirket for meget af lobbyister og begynder at pleje forkerte interesser. Men så nemme er vi altså ikke at påvirke, det er vi sgu ikke.
Z: Sådan et stort selskab som f.eks. A.P. Møller Mærsk, har jo enormt store ressourcer, og det må da betyde at han har en enormt stor indflydelse. På hvilken måde kan man se at de multinationale selskaber har langt flere ressourcer?
Det er da klart, han laver også lobbyisme og påvirker også lovgivning og alt muligt andet. Det ville jeg også decideret kalde en lobbyisme. For det er han i stand til med den magt, han besidder.
Nu bruger I A.P. Møller, som er Danmarks største virksomhed, men hvis du kigger på det område, jeg kommer fra, hvor du har to kæmpe virksomheder Arla som den ene og Danish Crown som den anden, som hører hjemme blandt de 5 største virksomheder i Danmark. Der sidder en på mejeri, og der sidder en på kød, når de møder op og siger, nu har Danish Crown et eller andet problem med, de ikke kan komme af med deres kød til Rusland, så kan du tro, at der går noget i gang øjeblikkeligt. Og så er Knud Buhl, som vi har kontakt med i Bruxelles, oppe og snakke med den pågældende kommission, der har ansvaret for, at vi stadigvæk kan opretholde eksporten af svinekød til det russiske marked. Men det er ikke nok med, man snakker med kommissionen, så drager der en delegation af sted med folk fra kommissionen og fra den Europæiske Kødorganisation over for at snakke med russerne. Sådan noget er der rigtigt meget af. Så kan man diskutere, om det er lobbyisme, eller hvad det er, men det er i hvert fald en del af spillet.
Z: Hvad med økologi, er der nogen regler fra f.eks. fødevarestyrelsen om økologiske varer der skal være i danske supermarkeder, eller er der slet ikke noget om det?
A: Den nuværende regering har jo den holdning til økologi, at det skal være markedsdrevet, det siger de hele tiden, altså det skal leve på markeds vilkår. Og der er ikke nogen regler om, hvor meget økologi man skal have eller spise eller noget. Det forbrugerne efterspørger, styrer markedet. Men EU giver jo nogle kæmpe tilskud til det økologiske landbrug. De har nogle særlige støtteordninger, og de administreres så også her hos os. Så hvis en landmand ønsker at omlægge til økologisk produktion, så får han et engangstilskud til at starte op. Og så får han løbende en ekstra præmier i forhold til de andre landmænd.
E: Er der så ikke flere landmænd, der ønsker at omlægge til et økologisk landbrug, når man får en ekstra bonus?
A: Nej, der er stadig en balance, fordi nogle klarer sig godt, mens der er andre, der ikke gør. Regeringen har jo lavet en strategi for hvordan økologien skal udvikle sig i Danmark, og hvor mange ekstra hektarer der skal omlægges til økologi.
Men der er stadig problemer med at nå det mål, der er sat. Men økologerne har jo også lobbyister.
Økologisk Landsforening, hvor Poul Holmmenbæk er direktør, har da også tæt kontakt med os hvis der er et eller andet de gerne vil have fremmet. Jeg snakker tit med Poul Holmmenbæk. Sådan er det bare, de har også nogle særinteresser.
E: Men når man snakker lobbyisme helt overordnet, påvirker USA’s fødevareindustri så den europæiske?
A: Jamen, der er jo en konkurrence på verdensmarkedet, og der kan godt være eksempler på, at der kan opstå handelskrige. Det ved jeg ikke om man kan kalde lobbyisme, men hvis vi tager et eksempel som omhandlende tekniske handelsændringer - hvis amerikanerne bruger hormoner for at få bøfferne større på det kvæg de opdrætter, så kan EU gå ind og sige - jamen, vi vil ikke købe de amerikanske bøffer, fordi de er pumpet med hormoner. Det kan udløse noget lobbyarbejde for måske at få lavet det om eller noget andet, og der kan kom en modstand fra amerikanerne. Det kan være de kommer med et modspil om at de så ikke vil købe et af vores produkter. Der kan man bruge lobbyismen til at få løst et sådant problem.
Z: Er der en EU-lovgivning om sprøjtning af grøntsager?
A: Ja, der er EU-regler om sprøjtemidler man skal følge. Det er noget, der forhandles i en særlig komite i Bruxelles, om nogle bestemte midler som man har godkendt i EU for at undgå konkurrenceforvridning, men derudover så kan der jo være nationale foranstaltninger, og vi har f.eks. en pesticid-forhandlingsplan i Danmark, der består af en plan for at nedbringe forbruget af sprøjtning, og for hvor tit man må sprøjte. Men EU, der administrer det. Her i Danmark er der dansk ERCO og Kemisk Forening, som jeg også kender udmærket. De kommer også og vil have indflydelse på hvad vi skal gøres, og har en mening om hvad der er godt og skidt.
Så også på det område, findes lobbyister.
Arent Bak Josefsen mener at lobbyisme er en altid-eksisterende, naturlig og meget vigtig del af politik og forretning.
