Trafiklysmærkningssagen:
GDA-mærkningen er den, vi har på vores fødevarer i dag og står for Guideline Daily Amount - eller på dansk ”vejledende dagligt indtag".
I to år prøvede EU-komissionen at få indført en anden mærkning af fødevarer, nemlig trafiklysmærkningen som handlede om at alle varer skulle mærkes med enten et grønt, gult eller rødt mærke. Skulle der f.eks. være meget sukker, fedt eller tilsætningsstoffer i en vare i forhold til anbefalet daglig indtagelse, ville varen få et rødt mærke. Blev varen derimod set som sund og nærende ville den få et grønt mærke.
Et stort rødt mærke på en fødevare, ville med stor sandsynlighed afskrække mange, og for fødevareindustrien ville det betyde et kæmpe tab af kunder.
De hyrede CIAA-lobbyen (Central Intercollegiate Athletic Association), som efterfølgende har indrømmet at der blev brugt 7,5 milliarder kroner til fødevareindustriens modspil. Det er en af de største lobby-kampagner der nogensinde er set. Efterhånden, som EU-parlamentet kom tættere og tættere på en beslutning, intensiverede CIAA deres lobbykampagne. De pressede EU-parlamentet så meget at der ikke kom trafiklysmærkning på fødevarerne, men at de på CIAA’s kommando i stedet fik banet vejen for GDA-mærkningen,
selvom bl.a. både Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Forbrugerrådet anbefalede trafiklysmærkningen. Og også British Medical Association, hollandske, engelske, tyske og græske forbrugerorganisationer talte varmt for idéen.
En australsk undersøgelse fandt oven i købet frem til, at fem gange så mange forbrugere ville have lettere ved forstå og bruge trafiklysmærkningen end den nuværende GDA-mærkningen.
Men det lykkedes lobbyismen at påvirke EU-parlamentet i sådan en grad, at de den 16. juni 2010 afviste forslaget om trafiklysmærket.
Kilder:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar