torsdag den 8. september 2011

MEDICINALINDUSTRIENS LOBBYISME


På grund af de mange sager om lobbyisters bestikkelse af politikere og beslutningstagere, har lobbyisme i medicinalindustrien et meget negativt image. Dette dårlige image vil medicinalindustrien gerne rydde af vejen. Derfor har den danske medicinalindustri lavet etiske regler som skal hjælpe lobbyisme til et bedre image. – "Det skader vores egen sag og skaber myter hvis vi er lukkede om vores kontakter til politikerne, og skjuler vores reelle hensigter med kontakten. Vores sager bør være så stærke at de tåler offentlighedens lys. Ellers skal vi lade dem ligge" siger Anders Schroll, kommunikationsdirektør i Lundbeck.

Den største medicinalvirksomhed i verden er Pfeizer, de har netop betalt en bøde på 2,3 milliarder dollars fordi de blev anklaget for svindel ved markedsføringen af deres produkter. Men dette stopper dem ikke i at fortsætte, da bøden kun svarer til 3 ugers indtjening af produkter fra deres firma.

I Danmark foregår der også lobby-korruption i medicinbranchen. Der er for eksempel firmaer der udgiver sig for at være læger fra medicinalindustrien og anbefaler en række produkter til folketingets sundhedsordfører.
”De præsenterer sig som læger der har en særlig viden på området. Når man senere i forløbet modtager en mail fra dem kan man se at de arbejder for et firma” har sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (S) udtalt. Dette problem præger sundhedsministeriet dagligt.

En anden sag om korrupt lobbyisme kom ud i 2009; nogle eksperter mente, at der var udbrudt en influenza-epidemi som fik WHO til at erklære pandemi-alarm. Dette betød at de lande der var tilsluttet WHO var forpligtet til at købe vacciner hos GlaxoSmithKline mod influenzaen. Dette tjente GlaxoSmithKline milliarder af kroner på. Senere viste det sig at eksperterne arbejdede for GlaxoSmithKline som er verdens næststørste medicinal-virksomhed der arbejder i 70 lande med ca 110.000 ansatte. Mange af disse vacciner måtte smides ud, da der aldrig udbrød en epidemi. Hvilket var godt for de vacciner GlaxoSmithKline havde produceret, viste sig at have meget skadelige bivirkninger.

GlaxoSmithKline står også bag rygeforbud, naturligvis for at kunne sælge deres produkt Nicorette.



INTRVIEW MED OVE FRANKEL


Ove Frankel har tidligere arbejdet i Medicin Virksomhedens Sammenslutning.

Hvad ved du om medicinindustriens fremgangsmåde med lobbyisme?

Når man har med noget så kompliceret at gøre som medicin, har læger ikke altid den faglig viden når der skal bedømmes en bestemt form for medicin, som netop er udviklet og forsket i af det bestemte firma. Det har eksperterne på de forskellige områder. Så det først trin er at sende en ansøgning om støtte til den udviklede medicin. Myndighederne – f.eks. sundhedsstyrelsen skal kunne vide om de kan anvende og godkende denne medicin og til det skal de bruge den faglige baggrund der står i ansøgningen.

Men pga. disse krav er ansøgningen fuld af videnskabelige beretninger om hvad medicinen kan og hvordan den er fremstillet, og det er så kompliceret at ingen enkelt ufaglært kan forstå det. Disse eksperter giver i stedet en introduktion det og her begynder lobbyismen sådan set. Her er det nemlig vigtig at skabe en god relation mellem myndigheder og medicinindustri- de skal kunne kende hinanden så godt at de kan udveksle usikkerheder og råd osv. Denne form for lobbyisme kan ikke undværes.
Der ligger selvfølgelig enormt mange penge i det; for at udvikle en ny medicin, kræver det mange års arbejde, med de nødvendige afprøvninger og forsøg kræver det penge i størrelsesorden med Storebæltsbroen. Det er jo forståeligt at når man har investeret så mange penge i at udvikle det nye uden at tjene en krone, er den nye medicin dyr, og da medicinindustrien har store økonomiske interesser, vil de bruge forskellige midler til at få solgt deres produkt.

Og hvilke midler er det så i bruger for at få anerkendt jeres produkt og støtte til videre udvikling?

Først og fremmest ansøger man jo. Hvis man i DK er godkendt, er man det i alle EU-lande. Derefter undersøges det om alle krav til produktet er opfyldt, det kan ikke undgås. Her kan man hjælpe på processen ved at skabe gode relationer med fagfolkene, få en masse netværk. I det firma jeg tidligere arbejde i, inviterede vi altid fagfolk til konferencer, hvor vi så fyldte ud med sjove oplevelser der skulle gøre konferencen rigtig tiltrækkende, og være med til at give dem et godt indtryk.

Demokratiet kommer rigtigt ind når det handler om politisk lobbyisme. Politikerne skal laver regler omkring medicin og få den bedste medicin ud på markedet hurtigst muligt. For at gøre det, er der brug for fagfolk der kan hjælpe med at behandle de spørgsmål der nu må være, og lave de mest optimale regler.
Det er vokset i EU de seneste år; i Bruxelles er en hel hær af lobbyister, der hjælper og følger hele arbejdet i EU, og påtager sig opgaver for firmaer. Lobbyister har selvstændige virksomheder som modtager bestillinger på at lave lobbyarbejde for en medicinfabrik f.eks. De for som opgave at fremme deres sag ved konferencer osv., påvirke politikerne, og gøre sig fortrolige med dem så de har tillid til dem osv.

Bliver der taget andre midler i brug, hvis vi nu antager at der er konkurrence imellem medicinfirmaer, der skal vise de er bedst på markedet?

Der er næsten ingen konkurrence i medicinindustrien, selvom det er noget man skulle tro. Medicin er så stort og vanskeligt et område, at alle medicinfirmaer har deres ekspertområde, som ingen andre kan bedre – Novo Nordisk f.eks., er de bedste i verden til producere insulin, og derfor har de ingen konkurrence. Sådan er det for stort set alle.
Til gengæld er de styret af love og regler, så hvis noget i deres produktion går galt, har det indflydelse over hele deres opstilling af vare i andre dele af verden.

Afsluttende spørgsmål: har du nogen mening om hvorvidt lobbyisme er nødvendigt for demokratiet?

Jeg mener at det er absolut og ganske unødvendigt for demokratiet, men det er nødvendigt for det tekniske – altså den faglige lobbyisme, lige meget hvad det handler om. Men den politiske lobbyisme er ikke demokratisk.

Hvorfor mener du ikke at det er demokratisk?

Det er ikke demokratisk at det kun er firmaer der har mange penge, som kan ansætte branddygtige lobby-folk til at få deres ting igennem, selvom de ikke er de bedste, eller ikke tjener folket bedst. At de kan have en indflydelse på politikerne, og i stedet for at være repræsentanter for dig og mig, er de nu i stedet repræsentanter for de store firmaer med mange penge. Der er ikke spor demokratisk.

Kan du forestille dig at man kunne ændre det på nogen måde?

Man skulle forbyde lobbyisme.

Kunne man ikke lave nogle regler for det – gøre det mere demokratisk?

Jo det kan man godt, så skulle man lave andre regler for at de penge der kommer ind til politisk lobbyarbejde skal frem så man kan se hvad de bliver brugt til og hvor de kommer fra; ganske enkelt skulle lobbyisme frem i lyset og være åbent tilgængeligt.

EN MENNESKERETTIGHEDSORGANISATIONS LOBBY-METODE


Ifølge en rapport udsendt af Europa Parlamentet arbejdede 70 % af alle lobbyister i Bruxelles på det tidspunkt, for multinationale selskabers interesser, mens kun 20 % repræsenterede Ngo’er (her medregnes fagforeninger, velgørenheds, miljø og menneskerettigheds-organisationer).

Vi har snakket om lobbyarbejdsmetoder, med en organisation med udelukkende humanistiske interesser, der arbejder for at bevare menneskerettigheder i Burma:

”Den Danske Burma Komité har 4 hovedformål:
·       at støtte den burmesiske opposition
·       at oplyse om forholdene i Burma
·       at udføre politisk lobbyarbejde
·       at gennemføre projekter til fremme af demokrati og menneskerettigheder i Burma”

Den Danske Burma Komité er en organisation der aktivt støtter den burmesiske opposition.
De støtter ligeledes de etniske grupper, der i mange år har kæmpet for at få deres rettigheder respekteret i et Burma, og som ser de mange etniske og kulturelle forskelligheder som en styrke.
De ser det som et af deres formål at oplyse danskerne om oppositionens holdninger til spørgsmål, der vedrører Burma, herunder bl.a. hvilke forventninger den demokratiske opposition har til det internationale samfund som FN, Den Europæiske Union og Danmark.
Den Danske Burma Komité lobbyer på vegne af oppositionen overfor den danske regering, Folketinget og udenrigsministeriet med det formål at få mest mulig støtte til oppositionens synspunkter og arbejde for et demokratisk Burma.

INTERVIEW MED DEN DANSKE BURMAKOMITE

Hvad er jeres metoder med lobbyarbejde?

Vi laver egne undersøgelser og har dokumentation vi kan fremvise for politikerne. Vi søger at påvirke den Europæiske institution og kommissionerne, med konkrete lovforslag. I Europa Parlamentet kommer vi med reelle problemstillinger som vi kræver at politikerne forholder sig til. Desuden har vi løbende skriftlige og personlige møder med folk inden for Parlamentet. Man kan godt sige at vi kører dobbeltarbejde fordi vi søger at påvirke både Danmarks folketing samtidigt med Europa-Parlamentet.

Vi har en ansat der primært har som opgave at lave lobby arbejde i Bruxelles, og vi har jurister til at rådgive os.

 Virker jeres metoder - har de nogen indflydelse?

Vi synes helt klart at vi har indflydelse på direktiverne, gennem vores metoder.

Hvad er jeres mening om den uligevægt der er, i forhold til de multinationale selskabers mulighed for lobbyisme, og Ngo’ernes(velgørenhed, menneskerettigheder osv.) mere begrænsede mulighed for lobbyisme?

Vi er godt klar over at vi er oppe imod større kræfter, og derfor har vi også giret op i vores holdningspåvirkning.
Men lobbyisme eksisterer lige meget hvad, og jeg mener ikke det er nogen løsning at forbyde det. Man kan ikke undgå holdningspåvirkning.

Men lobbyisme skal være åbent tilgængeligt – vi står også ved hvad vi laver og hvem vi snakker med, og er ikke bange for at holde det åbent. Det burde være den fremgangsmåde man brugte med lobbyisme.

HVAD MENER POLITIKERNE I DK


Lige nu formodes der at være 15.000 lobbyister i Bruxelles, hvor 1500 af dem har registreret sig i EU’s frivillige lobbyregister. Altså hver 10. lobbyist. Dvs. vi ved intet om de resterende 13500 lobbyister, og deres arbejde og forhold til politikerne, det er utrolig svært at sige hvilken indflydelse de har, og om de får den på ret hvis, eller om der utrolig meget der foregår under bordet.

I 2009 udtalte S og SF at de ville tvinge alle virksomheder og interesseorganisationer til at oplyse hvem de havde ansat som lobbyister i Bruxelles, fordi de mente at de europæiske borgere havde ret til at vide hvem der påvirkede EU’s beslutninger. Deres konkrete forslag var at skifte EU’s frivillige lobbyregister ud med et obligatorisk kartotek over lobbyisterne i Bruxelles.
Venstre var enig i at det ville gøre magthaverne mere troværdige at være åbne om hvem de rådfører sig med og får indflydelse fra. De mente også at et obligatorisk lobbykartotek ville være en god ide, men at samtaler og samtalepartnere skal forblive fortroligt.

Nogle af DK’s mest aktive lobbyister var rolige overfor debatten; de ville gerne stå ved at de var en lobbyorganisation, pointerede hvor vigtig faglig input var for politikerne, men var enig med venstre i at samtalerne skulle holdes fortrolige. 

Det har ikke ført til nogle mærkbare ændringer endnu.




Kilde: Jyllands Posten
         

DERFOR SKAL LOBBYISME FREM I LYSET


 En nylig skandale sag i Europa Parlamentet vidner om hvor vigtig en omlægning af lobbyisme er. Og at den omlægning først og fremmest er at de skal frem i lyset.

En gruppe journalister fra den kritiske avis The Sunday Times satte sig for at undersøge hvor korrupt Europa Parlamentet egentlig er. Under foregivelse af at være en lobbyvirksomhed sendte de 60 invitationer ud til samtlige medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP’er). Invitation var at de skulle deltage i bestyrelsen som rådgivere i det opdigtede lobbyvirksomhed, mod en årlig løn på 100.000 euros (750.000kr.). Mange svarede enten ikke, eller sendte direkte afslag. Men 14 ud af 60 var interesserede og ville gerne have et møde med ”lobbyisterne”.
Til slut var der 4 MEP’er der bed på krogen og indvilligede i at arbejde for ændringerne mod den årlige sum.

De fire implicerede der herefter blev bedt om at rejse konkrete ændringsforslag til eksisterende lovgivningen i Europa-Parlamentet mod betaling var:
Rumæniens tidligere vicepremiereminister Adrian Severin
Østrigs tidligere indenrigsminister Ernst Strasser
Sloveniens tidligere udenrigsminister Zoran Thaler
samt spanske Pablo Zalba.

Severin blev bedt om at foreslå en ændring til direktivet: The Deposit Guarantee Schemes directive. Ændringen skulle medføre at en bank der gik fallit, havde mulighed for at forsinke udbetaling til kunderne. Denne ændring var i total modstrid til Severins og hans parti Socialdemokraternes politik, men ændringen blev indført i lovgivningen.

Strasser blev bedt om at foreslå en ændring til direktivet: The Investor Compensation Schemes (ICS) directive. Ændringen skulle være at formindske den sum penge, finansielle virksomheder var forpligtet til at udbetale som resultat af det oprindelige direktiv. Denne ændring blev også indført i lovgivningen.


Thaler blev bedt om at fremsætte et ændringsforslag til ICS direktivet. Ændringen bestod i, at investeringsbankernes klienter skulle have mindst ni måneders varsel, før de blev ekskluderet fra ICS. Det lykkedes herefter Strasser at få vedtaget et 12-måneders varsel.

Forsøget om hvorvidt MEP’erne var villige til at modtage bestikkelse tog The Sunday Times 8 mdr. og skandalen blev offentliggjort den 20. Marts i år.

Zoran Thaler og Ernst Strasser afgav deres sæder i Europa Parlamentet inden der var gået 24 timer efter offentliggørelsen.
Adrian Severin sidder der stadig, dog som løsgænger. Men hans tidligere parti socialdemokraterne har krævet at han går af og aflevere sit mandat til dem.

Pablo Zalba blev først opdaget senere i forløbet; han havde indvilget i at fremsætte et ændringsforslag der senere blev vedtaget, han sidder dog stadig i EP i sin kristendemokratiske gruppe.

Der blev iværksat en intern undersøgelse i EP efter offentliggørelsen af skandalen, der skulle teste The Sunday Times’ påstande.

Der blev etableret et udvalg ledet af Parlamentets formand, hvis opgave var at reformere MEP’ernes måde at færden i relation til omgang med lobbyister.

Kommissionen og Parlamentet vedtog den 22. juli at sammenlægge deres lobbyregistre for at gøre lobbyismen mere overskuelig. Lobbyisters adgang til Parlamentets bygninger i Bruxelles er ikke den samme mere; tidligere havde de adgang frit et år ad gangen – nu skal de hver dag registrere sig og ydermere informere om hvilke MEP’er de vil tale med den pågældende dag.
For at forebygge flere korruptionsskandaler, vil de nu fremover regulere lobbyismen til fordel for alle borgere i EU. Derfor er man nu nødsaget til at vide hvem og hvor mange lobbyister der er. I den forbindelse snakkes der også her om at et obligatorisk lobbyregister kan være løsningen. Det vil også give beslutningstagerne bedre muligheder for at finde ud af hvem de står overfor og hvad deres egentlige interesser er.

Kilde: Berlingske Tidende

KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING


Ud fra det vi har læst og de mennesker vi har snakket med, kan vi kun konkludere at den politiske lobbyisme har en dårlig indflydelse på det demokratiske styre i EU.
Lobbyismes egentlige ideologi om at alle samfundsområder skal have en indflydelse på styret, er god nok. Fagfolk kan være disse samfundsområderes ansigt udadtil, og politikerne har mulighed for sparring med menneskerne ude i ”marken”- tanken er reel nok.
Men lobbyisme har udviklet sig til at være et værktøj for kapitalen til at få en sådan indflydelse på styret, at de vinder mest muligt til deres egen fordel.

Vision for lobbyisme i fremtiden:

Vi kan se ud fra næsten alle vores interviews, plus den seneste tids artikler om lobbyisme, at der er enighed om at nutidens lobbyisme ikke er optimal for demokratiet.

Lobbyisme er umuligt at undgå, men der skal helt klart reguleres på reglerne for det. Lobbyisme skal være åbent tilgængeligt, så de europæiske borgere ved hvem der har indflydelse på EU’s styre. Lobbyisme skal frem i lyset, der burde ikke være noget at skjule!

Hvis du er lobbyist skal det registreres, så man ved hvad din egentlige interesse er, når du søger at have indflydelse og kommer med forslag.  

Det skulle kræves af alle firmaer og organisationer (inklusiv EU) at oplyse hvilke lobbyister de har at gøre med, og hvilke interesser disse lobbyister har, så man bedre kan gennemskue og forebygge korruption.