torsdag den 8. september 2011

DERFOR SKAL LOBBYISME FREM I LYSET


 En nylig skandale sag i Europa Parlamentet vidner om hvor vigtig en omlægning af lobbyisme er. Og at den omlægning først og fremmest er at de skal frem i lyset.

En gruppe journalister fra den kritiske avis The Sunday Times satte sig for at undersøge hvor korrupt Europa Parlamentet egentlig er. Under foregivelse af at være en lobbyvirksomhed sendte de 60 invitationer ud til samtlige medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP’er). Invitation var at de skulle deltage i bestyrelsen som rådgivere i det opdigtede lobbyvirksomhed, mod en årlig løn på 100.000 euros (750.000kr.). Mange svarede enten ikke, eller sendte direkte afslag. Men 14 ud af 60 var interesserede og ville gerne have et møde med ”lobbyisterne”.
Til slut var der 4 MEP’er der bed på krogen og indvilligede i at arbejde for ændringerne mod den årlige sum.

De fire implicerede der herefter blev bedt om at rejse konkrete ændringsforslag til eksisterende lovgivningen i Europa-Parlamentet mod betaling var:
Rumæniens tidligere vicepremiereminister Adrian Severin
Østrigs tidligere indenrigsminister Ernst Strasser
Sloveniens tidligere udenrigsminister Zoran Thaler
samt spanske Pablo Zalba.

Severin blev bedt om at foreslå en ændring til direktivet: The Deposit Guarantee Schemes directive. Ændringen skulle medføre at en bank der gik fallit, havde mulighed for at forsinke udbetaling til kunderne. Denne ændring var i total modstrid til Severins og hans parti Socialdemokraternes politik, men ændringen blev indført i lovgivningen.

Strasser blev bedt om at foreslå en ændring til direktivet: The Investor Compensation Schemes (ICS) directive. Ændringen skulle være at formindske den sum penge, finansielle virksomheder var forpligtet til at udbetale som resultat af det oprindelige direktiv. Denne ændring blev også indført i lovgivningen.


Thaler blev bedt om at fremsætte et ændringsforslag til ICS direktivet. Ændringen bestod i, at investeringsbankernes klienter skulle have mindst ni måneders varsel, før de blev ekskluderet fra ICS. Det lykkedes herefter Strasser at få vedtaget et 12-måneders varsel.

Forsøget om hvorvidt MEP’erne var villige til at modtage bestikkelse tog The Sunday Times 8 mdr. og skandalen blev offentliggjort den 20. Marts i år.

Zoran Thaler og Ernst Strasser afgav deres sæder i Europa Parlamentet inden der var gået 24 timer efter offentliggørelsen.
Adrian Severin sidder der stadig, dog som løsgænger. Men hans tidligere parti socialdemokraterne har krævet at han går af og aflevere sit mandat til dem.

Pablo Zalba blev først opdaget senere i forløbet; han havde indvilget i at fremsætte et ændringsforslag der senere blev vedtaget, han sidder dog stadig i EP i sin kristendemokratiske gruppe.

Der blev iværksat en intern undersøgelse i EP efter offentliggørelsen af skandalen, der skulle teste The Sunday Times’ påstande.

Der blev etableret et udvalg ledet af Parlamentets formand, hvis opgave var at reformere MEP’ernes måde at færden i relation til omgang med lobbyister.

Kommissionen og Parlamentet vedtog den 22. juli at sammenlægge deres lobbyregistre for at gøre lobbyismen mere overskuelig. Lobbyisters adgang til Parlamentets bygninger i Bruxelles er ikke den samme mere; tidligere havde de adgang frit et år ad gangen – nu skal de hver dag registrere sig og ydermere informere om hvilke MEP’er de vil tale med den pågældende dag.
For at forebygge flere korruptionsskandaler, vil de nu fremover regulere lobbyismen til fordel for alle borgere i EU. Derfor er man nu nødsaget til at vide hvem og hvor mange lobbyister der er. I den forbindelse snakkes der også her om at et obligatorisk lobbyregister kan være løsningen. Det vil også give beslutningstagerne bedre muligheder for at finde ud af hvem de står overfor og hvad deres egentlige interesser er.

Kilde: Berlingske Tidende

Ingen kommentarer:

Send en kommentar